Hop til indhold

Service

Selvom en elcykel på de fleste måder ligner en almindelig cykel er der alligevel en række områder hvor elcyklen kræver yderligere vedligeholdelse i forhold til en almindelig cykel. Med en elcykel skal man således være særlig påpasselig med de elektriske forbindelser og batteriet, som udsættes for vand, støv og vibrationer.

Det er derfor vigtigt at de foreskrevne service intervaller på elcyklen overholdes, for at brugeren kan få en lang og problemfri levetid af elcyklen. Overholdes serviceintervallerne ikke kan man risikere at evt. reklamationer på elcyklen afvises.

Egenservice:

Løbende vedligeholdelse

En elcykel bør vedligeholdes løbende ligesom en almindelig cykel. Denne løbende vedligeholdelse er ikke særligt tidskrævende,
men alligevel vigtig for at elcyklen og dens sliddele holder i mange år.

Alle kan vedligeholde sin egen elcykel!

  • Fordi udgangspunktet er at den holdes ren.
  • En ren cykel, giver en større cykeloplevelse.
  • Service og reparation bliver hurtigere og bedre, når cyklen er ren.
  • Alm. rengøring klares med en tør blød klud.
  • Er cyklen meget beskidt, bruges vand med autochampoo (gerne opsamlet regnvand).
  • Vask cyklen med en blød børste (en flaskerenser til de vanskelige steder) og skyl efter med vand. Se iøvrigt "Hvordan vaskes en elcykel?"
  • Spul ikke direkte, men skyl med en blød stråle. Ved direkte spuling trænger der vand ind i de ædlere dele, og det har cyklen ikke godt af. Undgå at spule batteri og kontrolbox rum.
  • Brug aldrig højtryksrenser - den gør let mere skade end gavn.
  • Olie fjernes med petrolium og en pensel.
  • Kæden kan renses med særligt udstyr, som du finder hos cykelhandlerne.

Den løbende vedligeholdelse af elcyklen bør foretages mindst en gang om måneden
og indbefatter, at:

  • Lufttryk i dækkene er normalt (26" dæk skal være 3.5 bar). Da ventilerne på elcyklen er de samme som på biler kan du påfylde luft på tankstationer
  • Kæden er smurt - men ikke oversmurt. Tør altid kæden efter med en klud nåpr du har smurt den. Hos cykelhandlerne kan du få en rigtig kvalitetskæde olie
  • Forgafelrør er smurt i fedt
  • Sadelpind er smurt
  • Batterilås og cykellås er smurt med en god låseolie (Shell har en rigtig god låseolie vi kan anbefale)
  • Forkromede dele kan smøres med vaseline for at bevare overfladen pæn i mange år
  • Vask cyklen efter behov. Hvis du kører om vinteren og der saltes så sørg for at skylle salten væk hver gang du har cyklet.
  • Salt er i længden hårdt selv mod rustfrit stål
  • Tjek dæk for sten og andre fremmedlegemer. De kan trænge længere ind i dækket og punktere slangen hvis ikke de fjernes
  • Smør alle kabelender med spray olie (som kan købes hos cykelhandleren).
  • Kontrol af evt. løse skruer. Det kræver blot umbraco nøgler, fastnøgler og en stjerneskruetrækker


Forhandlerservice:

Efterspænding (1-3 mdr. efter levering)

  • Bremser justeres og efterspændes
  • Pedaler efterspændes
  • Gear justeres/indstilles
  • Krank kontrolleres for slør/efterspændes (ikke lukket krankboks)
  • Bremsegreb kontrolleres og smøres med kontaktvaseline (elektrisk bremsestop funktion)
  • Batteripoler smøres med kontaktvaseline
  • Forgaffelrør smøres med fedt
  • Hjulmøtrikker, styrbolte, bagagebærerbolte, saddelbolte efterspændes
  • Centralstøtteben efterspændes
  • Kontrol af dæktryk
  • Alle elektriske funktioner gennemgås
  • Elcyklen afprøves

Eftersynet er gratis såfremt det udføres på Ebikes værksted

Serviceeftersyn

  • Bremser justeres og efterspændes. Bremsebelægninger udskiftes om nødvendigt
  • Pedaler efterspændes
  • Gear justeres/indstilles
  • Krank tjekkes for slør/efterspændes (ikke lukket krankboks)
  • Bremsegreb tjekkes og smøres med kontaktvaseline (elektrisk bremsestop funktion)
  • Batteri poler smøres med kontaktvaseline
  • Styringsboks afmonteres og alle stik og kontakter efterses og smøres med kontaktvaseline
  • For- og baglygtestik adskilles og smøres med kontaktvaseline
  • Forgaffelrør smøres med fedt
  • Kæde efterses og smøres
  • Hjulmøtrikker, styrbolte, bagagebærerbolte, saddelbolte efterspændes
  • Hjul tjekkes for slør. Eger tjekkes og efterspændes om nødvendigt
  • Centralstøtteben efterspændes
  • Kontrol af dæk slidtage og lufttryk. Udskiftes om nødvendigt
  • Alle elektriske funktioner gennemgås
  • Elcyklen afprøves

Pris: 400 DKK inkl. moms (ekskl. reservedele)